Livsstil
Vildmarksglamping i Norge

Med himmelen som tag i Narvikfjellet. Foto: Narvik Adventures Michael Ulriksen

Arktisk katedral
Arctic Dome i Narvikfjeldet er måske ikke så høj i sig selv. Men overnatter du i dette ”telt” har du udsyn til selve himlen og den nordnorske by Narvik. Det luksuriøse telt er udstyret med senge, siddepladser og varme skind. Desuden er der toilet, bruser og køkken, hvor du kan lave mad. Du kan tælle stjerner og spejde efter nordlys gennem det gennemsigtige loft. Vil du stå på ski, er du kommet til det rigtige sted. I Narvikfjeldet er der alpincenter med 13 nedfartsløjper, seks skilifter og gondolbane. Regn med høj fart og meget sne!
Arctic Dome
Fly til Bardufoss
Priser fra 4490 NOK for op til fire personer. Du kan købe madkasser ved ankomsten.
Book flybillet
Brug dine point
Fra10 000 Tur/retur

Tilbring aftenen i en samisk lavvo i Beisfjordfjellet ved Narvik. Foto: Njalasouka Adventure

Nomadiske nætter
Det norske urfolk samerne bruger stadig lavvu-telte, når de flytter renflokkene fra forårs- til efterårsgræsning og tilbage igen. Dette telt er relativt enkelt at transportere på snescooter-slæden, du kan lave mad i det og sove i det. Hvad er der på menuen? Måske kogt rensdyrkød og lækker bouillon? Flere steder i Nordnorge kan du nu få et eksklusivt indblik i samernes traditionelle liv. Et af de steder, du kan rejse til, er Narvik og Beisfjordfjeldene. Njalasouka Adventures kører dig på snescooter til en samisk familie, som vil servere noget at spise og drikke.
Njalasouka Adventures
Fly til Bardufoss
3. december til 22. mars, 2019. Priser fra 1000 NOK for børn til 2495 NOK for voksne

Glamping i en kokon eller i en mongolsk yurte. Hos Canvas ved Arendal kan du glampe med stil. Foto: Canvas Hove

Kokon-liv
Småt er godt på Hove ved Arendal. Her kan du sove i et hængende helt, som minder lidt om en kokon. Canvas reder sengen for dig, så du kan fokusere på at lytte til fuglene. Under opholdet kan du padle i kajak eller på SUP eller tage på undervandsafari. Har du lyst til lidt mere komfort, kan du vælge et mongolsk yurt-telt med badekar og god standard. Er I flere, kan I booke stedet for jer selv.
Canvas Hove
Hoveodden 200, 4818 Færvik
Vis på kort

Vandreturen til Trolltunga byder på storslåede fjelde og mælkesyre i lårene. Tæl stjerner i det gennemsigtige telt. Foto: Trolltunga Active

Trolltunga
Denne fjeldformation, som minder om en udstrakt tunge, er den definitive Instagram-favorit. Her stiller folk sig dristigt på «tungespidsen» omkring 700 meter over Ringedalsvannet i Skjeggedal. Det er en krævende tur at gå, og du bør være i god form. Men når du først er her, kan du overnatte i et telt, som du kan kigge ud af og nyde udsigten. Gør dig parat til et ægte norsk udendørseventyr.
Trolltunga Active
Pris: 4.200 kroner inklusiv guide, middag, frokost og nødvendigt udstyr.
Book flybillet
Brug dine point
Fra10 000 Tur/retur
Publiceret: 10 januar, 2020
Mest læste
Mest læste
ANNONCE